Spisevenner

5 år med Spisevenner

01. juni 2018

Siden den spæde start d. 2. maj 2013 er mange ældre blevet en del af og har stor glæde ved fællesskabet med at spise sammen.

Projektet startede med 5 ældre og 5 frivillige hjælpere i 2013. Ret hurtigt var der 21 ældre og 9 hjælpere.

Inden det første år var gået blev initiativet udvidet til at løbe af stabelen to dage om ugen.

Spisevennerne holder til  i Cafeen på Ålykkecentret i Odder. Der er spisning kl 11.30 samt sang og hygge.

- Vi passer godt på hinanden, spiser , hygger,  snakker, synger og  er der for hinanden fortæller Annette Svenstrup, der er formand for Spisevennerne.

Spisevennerne tæller 5 år efter 55 ældre brugere og 18 frivillige – fordelt  på de 2 dage.

De frivillige hjælpere er  livlinerne -  de henter og bringer og hjælper  med stort og småt.
Mange af de frivillige, der var med fra starten, er stadig hjælpere, det giver et fantastisk fællesskab også hjælperne imellem.

I takt med der er flere og flere brugere er kommet til,  er der også behov for flere frivillige hjælpere, så nu er der igen brug for flere frivillige kræfter, der vil bruge et par timer, enten tirsdag eller torsdag fra kl. 10,30 til kl. 12,30 til at give en hånd med.

Flere frivillige søges

Spisevennerne kan godt bruge flere frivillige hjælpere

Kan du afse ca. 2 timer om ugen enten tirsdag eller torsdag så har Spisevennerne brug for din hjælp.

Kom ind i Ålykkecentrets café tirsdag eller torsdag og hils på os eller ring til Annette på 21 64 74 29